Analyse af Ond i sulet

Analyse af Ond i sulet af Naja Marie Aidt

Skrevet af Anne Martinsen

Novellen, Ond i sulet er skrevet af Naja Marie Aidt i 1993 og er fra novellesamlingen Vandmærlet.

Det er en traditionel novelle selvom slutningen ikke er særlig overraskende, men det er et seriøst enme og den er fyldt med følelser. Novellen er skrevet i Jeg-fortæller og novellen er skrevet som om Jeg-fortælleren snakker til sin søster eller skriver sine tanker og følelser i et brev til hende.

Problemet i novellen er hendes frygt for at være alene, for at hende søster falder i søvn. Hun er bange for at blive efterladt alene i mørket der hvor alle dukkerne bliver onde i sulet (henvisning til bogen, første side nederst linje 17). Hendes frygt forsvinder ikke, men det er lidt som en ond cirkel hvor angsten bare fortsætter og fortsætter og som der aldrig bliver gjort en ende på. Hun prøvede at få Helene hendes søster med, så hun ikke var den eneste i mørket, men i slutningen af novellen lader hun Helene være. Der står på sidste side i novellen i slutningen af linje 19: ”For jeg vil ikke længere bede dig om at trække mig op. Jeg vil ikke bede nogen.” Hun prøver at få opmærksomhed fra Helena, men jo mere hun prøver, jo længere væk skubber hun hende.

Novellen strækker sig over lang tid, nok et par år. Novellen foregår i hjemmet og også lidt i byen, da hun på et tidspunkt begynder at gå meget til fester.

Ond i sulet er skønlitteratur men samtidig fiktion.

Nogle af hovedtemaerne er frygt, ensomhed, tanker og følelser og de kommer alle sammen til udtryk gennem hende handlinger. Sproget er brugt på en måde så man sætter sig ind i hendes tankegang og fornemmer hvordan stemning er i rummet. Der er også brugt nogle billedsprog feks. Så står der: Du græd højt og jamrede som en kat eller ”jeg piskede en stemning op.” Ellers er der billedsprog som betyder noget andet feks. Hun begyndte at male sig om øjnene, det ved man jo godt betyder at hun begyndte at bruge makeup.

Personkarakteristik

Hovedpersonen kender vi ikke navnet på, men vi ved at hun har en lillesøster. Man skulle tro hun at hun er i starten teenageårene, da det er i den periode mange piger begynder at bruge makeup, måske lidt yngre enda. (henvisning til bogen, s. 2 slutningen af linje 23 – ”Det var da vi var lidt større, jeg havde allerede gajoler over min let opspilede barnemave på det tidspunkt.”)

Hun er en stædig pige som vil have sin vilje og kæmper til det sidste og mere endnu for det som hun vil, men det er kun pågrund af hendes usikkerhed og skræk. Det kan man se ved alle de forsøg hun gør på at holde sin søster vågen, og når det ikke virker mere, finder hun på en ny metode. Hun beskriver aldirg sig selv positivt men mener heller ikke at det er hendes skyld at hun driller. (henvisning til bogen, ”Jeg var ikke en drillepind, forstår du nok, jeg var bare så bange.

Hun er en pige med frygt i sit liv. Det kan skyldes mangel på opmærksomhed fra hendes barndom, der stadig påvirker hende til at være så bange for at være alene som hun nu er. Hun tænker rigtig meget, og det er ligefør at hun kunne begynde at tale med sig selv. Man hører ikke om venner eller anden form for omgangskreds

Budskabet i Ond i sulet kunne være at hvis man anstrænger sig alt for hårdt for at få alt det gode, glemmer man det som ligger for næsen af en. Titlen Ond i sulet kunne betyde at når det onde og al rædslen sidder i ens krop alt for lang tid er det svært at kommer af med, fordi det trænger længere og længere ind.